I 2015 vedtog FN-medlemslandene Agenda 2030, en fælles plan for bæredygtig udvikling med 17 globale mål, der skal være nået inden 2030. Målene er bl.a. at sørge for kvalitetsuddannelse, stoppe ekstrem fattigdom, reducere ulighed og uretfærdighed i verden, fremme fred og retfærdighed og løse klimakrisen.
STS Education Group går ud fra Agenda 2030 i vores bæredygtighedsarbejde og har fokus på målene, der omhandler kvalitetsuddannelse og bekæmpelse af klimaforandringer.
Kvalitetsuddannelse er grundlaget for vores vision og mission i STS. Vi ønsker at styrke unge mennesker gennem international kulturudveksling og uddannelse. Ved hjælp af forståelse af andre mennesker og kulturer kan vi bygge broer over hele verden. Derfor er det naturligt for os at støtte det globale mål med kvalitetsuddannelse. Det er også en måde, hvorpå vi kan bidrage til at reducere fattigdom og øge ligheden.
STS har valgt at støtte Red Barnet, en global organisation, der er repræsenteret over næsten hele verden. Red Barnet arbejder for at forbedre livet og fremtiden for børn, bl.a. gennem kvalitetsuddannelse. Det er lige meget, om du er pige, fattig, handicappet eller lever midt i en krig eller i en fjern landsby – alle har ret til at gå i skol og føle sig sikre. Red Barnet uddanner lærere og fylder skoletasker med blyanter og kladdehæfter. De gør, hvad der skal til her og nu for at skabe en lysere fremtid, fordi oplyste børn bliver til kloge voksne.
Som studerende, forælder eller værtsforælder kan du bidrage til Red Barnet og deres vigtige arbejde. Du kan selv vælge, hvor meget du vil donere, og 100 % af alle bidrag gives til organisationens arbejde med at forbedre livet og fremtiden for børn. Giv et bidrag til Red Barnets arbejde her.
At finde nye veje til mere bæredygtige rejser er et af vores vigtigste fokusområder for fremtiden. Derfor opmuntrer vi på STS vores studerende til at vælge togtransport til deres sprogrejse eller high school-ophold.
Men når tog ikke er en mulighed, vil vi gerne hjælpe med at skubbe udviklingen i retning af bæredygtige flyrejser. Derfor har STS valgt at støtte Fly Green Fund, en nonprofitorganisation, der arbejder med vedvarende biobrændstof, og at fremskynde ændringen i flyrejser. Fly står i øjeblikket for 3,5 procent af den menneskeskabte miljøpåvirkning. For at nå vores klimamål skal flyindustrien – ligesom alle andre sektorer – hurtigt reducere deres miljøpåvirkning. Ved hjælp af biobrændstof (fremstillet af affald fra skovbrug, alger og fødevarer) kan CO2-udledningen fra fly reduceres med op til 80 %.
Som studerende, forælder eller værtsforælder kan du bidrage til Fly Green Fund og deres vigtige arbejde. Du kan selv vælge, hvor meget du vil donere, og 100 % af alle bidrag gives til organisationens arbejde med at få fly til at flyve på biobrændstof. Giv et bidrag til Fly Green Funds arbejde her.