STS High School har i mange år arbejdet med udveksling og givet studerende mulighed for at tage på high school et år i udlandet. Vi ved, at det er et kæmpe skridt for dig som forælder og også for dit barn. Ved hjælp af vores viden og dedikation vil vi hjælpe dig – fra de første skridt med ansøgningen og hele vejen igennem udvekslingsåret. Dit barn er i gode hænder.
Når dit barn skal bo i udlandet, betyder det, at barnet udvikler en forståelse for en anden kultur, får mulighed for at gå i skole i et andet land og får chancen for at lære at tale et fremmedsprog flydende. Det er spændende og fører til personlig udvikling og større selvtillid. Det at have lært at stå på egne ben i en tidlig alder er virkelig et godt kort at have på hånden resten af livet.
Et år i udlandet er en fantastisk chance for at få nye venner og lære mere om en anden kultur og dens normer og traditioner. Når vores udvekslingselever vender hjem, er de mere selvsikre, har lært en masse og har en bedre forståelse for verden, der omgiver dem, og det er utrolig brugbart i vores globale verden – især, hvis de drømmer om en international karriere i fremtiden.
At sende dit barn af sted på high school et år i udlandet betyder, at du skal lade barnet klare sig selv og tackle nye situationer og udfordringer. Det kan føles skræmmende og anderledes, fordi du altid er tæt på derhjemme. At være vidne til denne personlige udvikling bliver en fantastisk oplevelse for dig, og du vil blive så stolt. Forandringen bliver kæmpestor, og vi ved af erfaring, at din rolle er utrolig vigtig for dit barns oplevelse. Se dig selv som en coach – det er det, en forælder til en udvekslingselev skal være.
Det er fantastisk at kunne sende sine børn ud i verden for at lære et nyt sprog, lære en ny kultur at kende og få mulighed for at udvikle sig personligt. Men vi kan også bringe verden til dig. Læs mere om at være værtsfamilie for unge udvekslingselever, der kommer til os fra hele verden, og grib chancen for at benytte vores Host & Go-tilbud, når dit barn skal på udveksling.