Det hele starter med din drøm. Send din ansøgning – så finder vi sammen det perfekte udvekslingsprogram til dig. Vi tilbyder gratis vejledning, og du kan ringe til os flere gange, før du beslutter dig.
Husk at sende din ansøgning i god tid, så du sikrer dig en plads. Ansøger du for sent, kan det betyde, at du skal betale et ekstragebyr.
Efter dit gratis og uforpligtende interview med os får du de store nyheder: Du er blevet optaget! Vores udvekslingseksperter guider dig igennem de næste trin i ansøgningsprocessen. Så kan festen begynde!
Husk, at elevens optagelse på en high school i udlandet udelukkende godkendes af landets offentlige eller private skolemyndigheder, STS-kontoret og STS-partnerorganisationerne i det pågældende land. Det er først, når alle kriterier er opfyldt, at afrejsen til det valgte land kan garanteres.
Nu vil der være lidt ventetid – en god anledning til at komme i gang med forberedelserne. Læs mere om dit værtsland, stil os spørgsmål, og deltag i vores afrejsemøde. På dette tidspunkt vil vi bede dig om at skaffe en lægeerklæring, få eventuelle vaccinationer, skrive et personligt brev, måske lave en videohilsen, få underskrifter fra din nuværende skole, osv. I nogle tilfælde starter visumsøgningsprocessen på dette tidspunkt. Når det er tid til at søge visum, skal vi nok guide dig igennem processen, men du skal selv lave ansøgningen, fordi det er et personligt dokument. Vi står altid klar til at hjælpe dig.
Vi kan også sætte dig i forbindelse med nogle af vores tidligere udvekslingselever. De kan give dig gode råd og fortælle dig om deres oplevelser som udvekslingselever.
Et par måneder før din afrejse inviterer vi dig til et informationsmøde, hvor vi laver en grundig gennemgang af alt, hvad du har brug for at vide, før du tager af sted. Du må gerne tage dine forældre med til mødet – der vil du også møde andre elever og deres forældre. Det er en oplagt mulighed for at få stillet spørgsmål om det spændende eventyr, der venter lige om hjørnet.
Så er der flere gode nyheder! Vi har nu fundet din værtsfamilie. Lær dem lidt bedre at kende via FaceTime, Messenger, e-mail eller andre digitale kanaler. At lære hinanden at kende før afrejsen er en god måde at forberede sig på.
Det er også et godt tidspunkt at begynde at tænke over, hvad du skal have med. Husk ikke at pakke for meget! Du vil sikkert gerne købe tøj og andre ting, mens du er af sted.
Læs vores 10tips til, hvad du skal have med i kufferten.
Så nærmer afrejsen sig! Vi booker dine tog- eller flybilletter til din destination.
Hvis du skal rejse om efteråret, er der på næsten alle destinationer en STS Welcome Camp inkluderet. Din værtsfamilie og lokale repræsentant står klar til at byde dig velkommen – de glæder sig til at give dig det bedste udvekslingsår. Nyd det!
Du kan altid ringe til os eller sende os en mail. Vi står klar til at svare på alle dine spørgsmål, og vi vil hellere end gerne hjælpe.